-
Ingredienser:
1 dl græskarkerner
1 dl hvide sesamfrø
1 dl havregryn
1 dl solsikkekerner
1 dl hørfrø
3 1/2 dl chufamel
2 dl koldt vand
1 1/4 dl olivenolie
1 tsk bagepulver
2½ tsk havsaltSæt hørfrøene i blød i vandet i ca. 15 minutter.
Kom samtlige ingredienser i en skål. Rør godt med en håndmikser, til blandingen bliver jævn. Del dernæst dejen i to lige store portioner.
Rul hver portion helt tyndt ud mellem to stykker bagepapir, og læg dem på hver sin bageplade.
Skær dejen i firkanter med en pizzakniv eller en sløv kniv, og bag knækbrødene i et kvarters tid ved 200 gr.
Hvis stykkerne stadig er lidt bløde i konsistensen, bages de i yderligere fem minutter.
Du kan også forsøge dig med andre nødder, kerner eller frø.
-
1 stort løg, eventuelt et skalotteløg
2 fed hvidløg
½ chili
1tsk karry
ca. 1 dl olie
ca. 800 g græskar
en tyk skive ingefær, ca. 1 cm
2 dl vand
½ l chufadrik
salt og peber
2 dl chufapulpKom olien i en gryde, svits løg, hvidløg og chili. Svits karry og græskarstykker, tilsæt vand og revet ingefær.
Kom chufadrik og chufapulp i, lad suppen koge i 20 minutter.
Smag til med salt og peber.Server suppen med ristede græskarkerner, et godt stykke brød til og eventuelt persille.
-
1 græskar
chufamel
chili
olieSkyl og flæk græskarret, fjern kerner og trævler. Skær græskarret ud i strimler, læg strimlerne i en stor skål.
Kom olie, finthakket chili og chufamel i skålen og rør rundt. Læg græskarstrimlerne på en bageplade med bagepapir. Bag dem midt i ovnen i ca.10 minutter ved 200 gr. -
200 g chufamel
100 g sesamfrø
100 g hørfrø
100 g solsikkefrø
100 g sorte oliven i små stykker
5 æg
2 tsk saltDet hele blandes sammen.
1 dl olivenolie blandes i til sidst.
Massen kommes i en smurt form og bages ved 160 gr i 1 time. Oliven kan erstattes med fx hasselnødder og tranebær.
-
Smoothies baseret på chufadrik
I Spanien hedder chufadrik horchata. Den bliver drukket iskold om sommeren, især i Sydspanien, hvor chufaen dyrkes.
Jeg laver og drikker ofte chufamælk, men det var først, da jeg så konkurrencen her, at jeg tænkte, at det da var oplagt at bruge chufamælken til smoothies - og ja, det fungerer.
Chufadrik "Horchata"
1 liter vand
250 g chufa (skal udblødes i koldt vand 24 timer- gerne mere)
¼ tsk saltBlend med kniv de udblødte chufa i ½ liter vand, lad ”grøden” stå et par timer i køleskab og blend så en gang til med resten af vandet og lidt salt. Si de knuste chufa fra (gem endelig denne pulp til din madlavning eller bagning, den er fyldt med fibre). Nu har du 1 liter chufamælk.
Chufa smager mildt nøddeagtigt, men den kan spises af nøddeallergikere, da det ikke er en nød.Som basis for smoothies skal du tilsætte chufamælken
1 moden banan, gerne frossen
2 stk store friske økologiske dadlerBlend chufamælken med banan og dadler. Nu har du en fin base til forskellige smoothies – ja, det er faktisk en superfin banansmoothie i sig selv.
BLÅBÆRSMOOTHIE (min mands favorit):
33 ml chufadrik med banan og dadler
1 fersken
1 kiwi
100 g blåbærBlend det hele sammen. Voila!
ORANGE SMOOTHIE (min favorit):
33 ml chufadrik med banan og dadler
1 fersken
saft af 1 appelsin
saft af ½ lime
½ revet eller skivet gulerod
1 mynteblad
ingefærsaft efter temperamentRiv ingefæren og pres saften ud , brug ca. 1 tsk saft. Der findes flere slags mynte, jeg har brugt pebermynte fra haven.
Blend alle ingredienser sammen. Voila!
En vinter variation kunne være, at skifte mynten ud med kanel. -
Chufamasse til ca. 30 småkager
Ingredienser:
- 300 g chufamel
- 200 g blødt smør
- 100 g rørsukker
- 100 g sesamfrø
- 1 tsk kanel
- 1 æg til pensling
Fremgangsmåde:
Alle ingredienser blandes sammen til en fast masse og sættes overdækket i køleskabet i 1 time.
Derefter formes kugler af massen, som trykkes flade og pensles med det sammenpiskede æg.
Kom småkagerne på en smurt plade og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 gr i ca. 15 minutter.
Hold øje med småkagerne, der er ikke langt fra bagt til brændt.